Fotograferingen

Billeder af børn bliver bedst, når børnene slapper af og er trygge. Når børnene leger og hygger sig i vante omgivelser bliver billederne naturlige og livlige. Derfor kommer jeg ud til jer og fotograferer jeres barn. Hvad enten det er i vuggestuen/ børnehaven eller hjemme hos jer selv. Jeg tager mig altid god tid, når jeg fotograferer børn. Jeg skaber en hyggelig og god stemning omkring fotograferingen og møder børnene på deres præmisser, og det giver personlige og skønne billeder af børnene.

Institution

Jeg tilbyder at komme ud i institutionen og tage stemningsbilleder af børnene. Jeg kommer en dag, hvor børnene skal på tur i skoven, eller bare en ganske almindelig dag i institutionen, hvor jeg fotograferer børnene i leg, samspil med hinanden eller stille eftertænksomhed. Altså billeder af børnenes hverdag, som er et sjovt og dejligt minde for både børn og forældre. Jeg tager mig god tid, så børnene bliver fortrolige med mig, og er trygge ved mig og mit kamera.

Jeg tilbyder også traditionelle portrætter af børnene på sort og hvid baggrund.

Jeg kan tage gruppebillede af børnene, hvad enten I vælger den ene eller anden fotografering.

I vælger den type fotografering, der passer til jeres ønsker. Jeg vil gerne kombinere fotograferingen og tage både stemningsbilleder og portrætter i samme institution, hvis der er ønske om det. Der er ingen købetvang, men forældrene kan efterfølgende kigge billederne igennem via et password log ind, og købe de billeder, de vil have.

Privat fotografering

Jeg kommer hjem til jer og fotograferer jeres familie. På den måde får I meget personlige billeder, og jeres barn er i trygge og vante omgivelser. Det giver dejlige, naturlige og personlige billeder af hele familien. Vi kan fotografere i jeres hjem, eller et andet sted, som har betydning for jer, det kan være ved vandet, i skoven eller et helt tredje sted. I betaler en pris for fotograferingen, og efterfølgende kan I så bestille de billeder, I vil have.